Geite (Internasjonalspelling): Versjèl tösje versies
Verwijderde inhoud Toegevoegde inhoud
Geen bewerkingssamenvatting |
Geen bewerkingssamenvatting |
||
Tekslien 34:
=== Milkrasker ===
[[File:Saanenziege.jpg|thumb|Saanen.]]
'''Saanen''' - De saanen enn afgeleiðe rasker sen ein fanne populär milkrasker. De syvere saanen kymp ut ett Saanendal int syðje fann ett kanton Bern in Svitserlanð, mär hä kymp auch för int Simmendal vo der gessenay hett. De saanenhår sent ömmer vit, mär häd dännu svarte flecken upp sin hyd, midd nam runðte nas, de ôren ennen ödder. De fach iss gebrukelickervis e bitje ru, dännu midd ent hårkleid dätt runðte achterpŷt gröyð. Ett middegevich fann e vifken iss 55 tutt 65 kilo enn hett kinn 2.000 kilo milk e jår produsera.▼
▲De saanen enn afgeleiðe rasker sen ein fanne populär milkrasker. De syvere saanen kymp ut ett Saanendal int syðje fann ett kanton Bern in Svitserlanð, mär hä kymp auch för int Simmendal vo der gessenay hett. De saanenhår sent ömmer vit, mär häd dännu svarte flecken upp sin hyd, midd nam runðte nas, de ôren ennen ödder. De fach iss gebrukelickervis e bitje ru, dännu midd ent hårkleid dätt runðte achterpŷt gröyð. Ett middegevich fann e vifken iss 55 tutt 65 kilo enn hett kinn 2.000 kilo milk e jår produsera.
Ett överdeil fanne syver saanen in des regio kymp fann svitserske införinge ute tvenðtiger, mä durchföringen in kunsmåtig inseminasje fermŷgelickent ett umm nuelick saanensåd fann Svitserlanð nå hi in te föra.
<br clear="all">
[[File:Toggenburger.jpg|thumb|Toggenburg.]]
'''Toggenburg''' - Ent angder svitsersk rask dätt ut ett kanton Sinð-Gallen kymp. Di sent léchbrun midd uppmerkelick vite klůrpetrŷn ane kupp, de bein enn de fott runðte stärt. Di höbbe meistall enne rêdelick lange, ryge fach midd ent hårkleid dätt runðte achterpŷt gröyð. Di kinne val off net bihornð zen enn make fergelikbar milk äss de saanen enn höbben enne gelieken ärð auchall secqe summige dätt di e bitje uppvinðjelicker sen äss de saanen.▼
▲Ent angder svitsersk rask dätt ut ett kanton Sinð-Gallen kymp. Di sent léchbrun midd uppmerkelick vite klůrpetrŷn ane kupp, de bein enn de fott runðte stärt. Di höbbe meistall enne rêdelick lange, ryge fach midd ent hårkleid dätt runðte achterpŷt gröyð. Di kinne val off net bihornð zen enn make fergelikbar milk äss de saanen enn höbben enne gelieken ärð auchall secqe summige dätt di e bitje uppvinðjelicker sen äss de saanen.
'''Britsken alpin''' - Nagg e svitsersk rask. De klůrpetrŷn sent gelik ane svitserske bundner-strehlengeit, mär hä iss nör vid fervanð. Hä iss eigentlick gemak fann enn krýtsing gedurenðe de tvenðtigsten êf. De hyd iss glömmenð svart midd vite merker runð ett gesich, de bein enne stärt, jys vie toggenburg. Britske älpin kinne hôge tal an milk gäva, mä net sô fůl vi saanen off toggenburger.▼
▲Nagg e svitsersk rask. De klůrpetrŷn sent gelik ane svitserske bundner-strehlengeit, mär hä iss nör vid fervanð. Hä iss eigentlick gemak fann enn krýtsing gedurenðe de tvenðtigsten êf. De hyd iss glömmenð svart midd vite merker runð ett gesich, de bein enne stärt, jys vie toggenburg. Britske älpin kinne hôge tal an milk gäva, mä net sô fůl vi saanen off toggenburger.
'''Angelnubisk''' - Ditt rask kymp fanne krýtsing töske indiske enn middôster rasker enn dånå nagg midd ingelske geiten inne nögentênðen êf. De haufkenmerker fann des geit, in fergeliking midd angder rasker, sent hůr lang, hangenðe ôre enn hůr grôte, rômske nas. Ett sen grôte geite: de frykens väge runðte 70 kilo enne mänkens runðe 100 kilo. Di kinnent eder klůr höbba, mä dysterbrun midd enne svarte streip uppe röcq iss ett förkummenðs. Ditt iss de klůr fanne ingelske geit. Angelnubiske geite make net sô fůl milk äss svitserske rasker, auchall kinne summig indruckmakenð fůl gäva. De milk di di makent iss echter fann en fůl hôger kvalitèt enn häd mê fett enn eiviter.▼
▲Ditt rask kymp fanne krýtsing töske indiske enn middôster rasker enn dånå nagg midd ingelske geiten inne nögentênðen êf. De haufkenmerker fann des geit, in fergeliking midd angder rasker, sent hůr lang, hangenðe ôre enn hůr grôte, rômske nas. Ett sen grôte geite: de frykens väge runðte 70 kilo enne mänkens runðe 100 kilo. Di kinnent eder klůr höbba, mä dysterbrun midd enne svarte streip uppe röcq iss ett förkummenðs. Ditt iss de klůr fanne ingelske geit. Angelnubiske geite make net sô fůl milk äss svitserske rasker, auchall kinne summig indruckmakenð fůl gäva. De milk di di makent iss echter fann en fůl hôger kvalitèt enn häd mê fett enn eiviter.
Kva ärð sent di e bitje uppvinðjelicker enn in grutter herde mingent di net midd angder rasker - in kommersiel herde dont di ett ett bes vänn di de mêrderheid forme. Di höbbent e länger parsezun äss angder rasker, mŷgelick övergeblefe fann hůr tropiske afkums.
'''Gûlde guernsey''' - Äss de nam all säd, kymp ditt rask fanne Kanaleilänðj. Hůr tal gröye, mä di sent nagg ömmer seldsam. Hůr klůr variérð fann sanðsbrun tutt rik rôdsbrun enn di höbbe gebrukelickervis enne rêdelik lange fach, döcks midd e hårkleid runðte pŷt. Ett sent ruige bêster enn di sent mŷgelickervis bäter bi kleinskålig geitenhâldentäre vil di net midd angder rasker mingent in grôte herde. Summig make sêr fůl milk, mär ett iss mender ässe svitserske rasker. Ett sytt dernå ut dätt selektiv fuckentäre leið tutt bäter prestasjes.
[[Category:Geite]]
| |||